Lav stik – arealer 1b

Filnavn: lavStik-arealer1b.pdf
Format: A4 stående, 30 brikker, 2 sider
Størrelse: 40 kB
Beskrivelse: 30 brikker – 10 stik.
Fx til en stafet, (hent og lav stik), mix og match eller som en opgave for en eller to elever, hvor brikkerne lægges op i stik og godkendes.
Illustration + mellemregning + resultat giver et stik. Som en lille ekstra gevinst, er her også mulighed for at vende systematik, som noget der styrker overblikket og resultatet: at alle illustrationer ligger under hinanden, derefter mellemregning og til sidst resultatet. Sorteringsopgaver er altid en del af min “Anderledes-kasse” og tit bruger jeg brikkerne i en stafet først, hvorefter de ryger i kassen til individuelt arbejde eller par-arbejde.

Gode og holdbare brikker får jeg på følgende måde: jeg downloader og udskriver pdf-filen. Så kopierer jeg over på karton (180 g pr m²) men giver kopien lidt mere kontrast. Husk at bruge den særlige indføring på kopimaskinen og stille tykkelsen på papiret, så tykt som muligt, så papiret ikke kører for hurtigt gennem maskinen. Jeg laver gerne mindst 3 stk. af hver opgave og altid i samme farve. Så laminerer jeg arkene, helst i en mat lamineringslomme. Inden jeg skærer/klipper sætter jeg fx en prik med en sprittus i øverste højre hjørne af alle brikkerne i det første sæt, en prik i nederste højre hjørne af alle brikkerne i det andet sæt ……… så har jeg styr på brikkerne, hvis de bliver blandet.

Nedenfor kan du se den fulde pdf-fil. Du kan også downloade den fra værktøjslinjen i toppen af visningen (mus over visning).
Tak fordi du bruger mit materiale, jeg håber du bliver glad for det.
Læs mere om trine-evald.dk i menuen Diverse